Po's (sted)

 

Indbyggere

40 mennesker og 5 hobitter.

Styreform:

Ejet og drevet af Maxmillian Guard under ledelse af løjtnant Kebner.

Magtgrupper

Maxian Guard

Der er permanent udstationeret 1 løjtnant (Kebner), 2 sergeanter (Viggo og Dimna) samt 30 gardister.

Maxian Guard sørger aktivt for at der ikke kommer konkurenter til deres slæbested, heller ikke på den anden side af Hvidvand.

Beskrivelse

Po's er et Slæbested for fartøjer på Hvidvand der ikke kan sejle forbi Katarakten og består primært af en slæbevej.

Po's består ud over slæbevejen af:

Maxmillian Guards garnisionsbygning af sten, hvor der også er kontor for betaling af brug af slæbestedet.

En smedie der er specialiseret i dyr og vogne

Et værtshus

Et herberge med 5 rum hver til 4 personer.

2 flodstationer for pramme (en på hver side af Katarakten)

En mindre Nattens Herre kirke.

Folde til de ca. 30 muldyr der anvendes til at slæbe pramme og små skibe ad slæbevejen.

Katarakten

En ca 300 skridt lang del af floden Hvidvand hvor floden snævres ind til halv bredde og samtidig bliver klippefyldt og falder ca 20'. Sejlands er praktisk taget umuligt her, selvom træstammer kan passere ned ad floden. En dumdristig helt i en kano kan måske også overleve turen.

Slæbevejen

En ca 500 skridt lang slæbevej. Stigningen er ca 20'. Slæbevejen er ret bred og er på midten belagt med 30' lange træstammer på tværs med korte mellemrum. På hver side af trævejen er der en jordvej hvor 2 forspand af muldyr går og trækker et fartøj op eller ned ad slæbevejen.

Historie

Po's blev oprindeligt grundlagt af Po omkring år 120, men efter en del mystiske uheld og angreb af vilde dyr og banditter overtog Maxian Guard kontrollen over stedet.

Max Strangé gik så vidt at han fik et dokument underskrevet af Fyrsten i Arg om at han er retmæssig ejer af slæbestedet.

Handel

Erhverv

Slæbested for fartøjer på Hvidvand der ikke kan sejle forbi Katarakten.

Import

Alt bliver importeret via flodpram fra De Tre Tårne.

Eksport

Ingen.

Handelsrute

Al handel på Hvidvand mellem Lipradalen og minebyerne ved Øvre Hvidvand skal passere Po's. Hovedruten går med flodpram fra De Tre Tårne via Torp til Po's og videre til Vam.