Landene langs Verdensskivens kant er tilfrosset hele året, bortset fra de to somre hvor Den Himmelske Ild passerer.
Kun ganske få opdagelsesrejsende har været i nærheden af selve Kanten hvor Verdensskiven ender.
Undtagen når det er sommer, er hele landet frosset og alt liv gemmer sig under isen. I denne tid er der kun kulde og storme, hvoraf nogle siges at være levende. Enkelte opdagelsesrejsende mener at have set væsener der kaldes afskyelige snemænd eller yettier.
I den korte sommer der varer 2 uger smelter isen på få dage. Herefter vokser urter og blomster i forrygende tempo og blomstrer efter en uge. Forskellige dyr der har sovet under isen tør op og kommer frem.
Når sommeren går på hæld gemmer alle dyr sig igen i huler og venter på at kulden og isen skal komme.