Sortflammerne er en kult ('Sortflammekulten' eller 'Sortflammerne') af hobbitter.
Kulten er temmelig udbredt i Hobbitlandet i Ruggs dal (et smalt stykke grønt land ernæret af floden Rugg og omgivet af trøstesløs ørken). Kultens 'hovedtempel' ligger i Ruggs Birth, med mindre 'templer' i de øvrige hobbitbyer. Templet i Good Habour er dog særdeles prægtigt på grund af det velhavende handelslaugs gavmilde bidrag. Til gengæld er der slet intet tempel i Ruggs End.
Kulten har ingen udbredelse udenfor Hobbitlandet ud over det mange rejsende agenter på jagt efter sjældne ting til kultens Sortildsritual (se "Budet om Den Sorte Flamme").
Sortflammerne menes grundlagt af den legendariske mestertyv Skjoldbregne i forbindelse med hans mest spektakulære tyveri nogensinde. Det siges at floden Rugg ikke altid har ligget i Hobbitlandet og at hobbitter i tidernes morgen levende kummerligt på Barbarernes Slette. En ting er mennesker, der jo altid har haft en lidt grov og udannet karakter, men Barbarernes Slette befolkes også af stammer af onde og primitive væsener som ogres og deres åndsfæller.
Hobbitterne led meget under dette naboskab og overlevede kun ved at stjæle meget af den tribut tilbage, som de blev afkrævet af ogre-kongen og andre. Skjoldbregne var en stor mester udi denne kunst, men livet var hårdt alligevel og få hobbitter blev gamle. På et tidspunkt fik hobbitterne den naturlige ide at flytte. Problemet var at der var ufred og store folk i alle retninger, kun med undtagelse af Den Store Stenørken. ørkenen, der lå syd for Barbarernes Slette, var midlertidig helt uegnet til at leve i.
Det er uvist præcis hvorledes Skjoldbregne stjal floden Rugg. Den mest populære fortælling involverer et tyvetogt mod den legendariske ærkekogler Marius og tyveriet af Sækken Til At Flytte Store Ting, men sådanne ting har det med at blive noget uklare efter mange år. Uanset detaljerne er resultatet det samme. Floden Rugg forsvandt fra ogrekongens land (og de var sikkert alle forbløffede og vrede, men glemte tilsyneladende begivenheden hurtigt, som ogres har for vane) og blev flyttet til ørkenen, hvor den giver næring til det nuværende Hobbitland. En ting er helt sikkert: Skjoldbregne gav Herren æren for sin dåd og blev en af hans præster. Således opstod Sortflamme-kulten.
Grunden til kultens navn skal findes i den mekanisme der angiveligt holder floden på plads. I følge Skjoldbregne, havde Herren arrangeret det således, at hvis hobbitterne skule glemme hvem de skyldte deres land, ville de miste det. Budet siger at der altid skal brænde en flamme af sort ild i den klippegrotte hvori Rugg udspringer. Grotten er nu en del af de nederste niveauer i Templet i Ruggs Birth.
Det vides faktisk ikke, om hobbitterne selv fandt på Budet om Den Sorte Flamme eller om det var Herren, der krævede det. Det vides ligeledes ikke om floden rent faktisk ville forsvinde såfremt flammen skulle gå ud, men hobbitterne har ikke tænkt sig at eksperimentere.
Nu opstår sort ild jo ikke sådan af sig selv. Hobbitterne benytter sig af en særlig olie, hvis opskrift ligeledes normalt henvises til at komme fra Herren selv og givet til Skjoldbregne. Opskriften inkluderer mange særdeles sjældne og kostbare ingredienser. Specifik viden er forbeholdt det øverste præsteskab, men spekulationer kan dannes på baggrund af kultens og dens tjeneres anstrengelser på at skaffe mystiske ting, hvoraf mange kun kan findes på Barbarernes Slette. Præsterne nægter strengt at der ofres hobbitter i forbindelse med fremstillingen af olien. De nægter knap så strengt at der ofres mennesker og ogres. Det er sandsynligt at kulten foregiver at være interesseret i visse falske "ingredienser" for at vildlede personer fra den egentlige opskrift.
Uden for Hobbitlandet opfattes historien om den Sorte Flamme som en slags hobbit version af Den Evige Ild i De Tre Tårne.
Hobbitterne har et lille lager af den særlige olie til den sorte ild fra svundne tider, men er konstant nødt til at opdrive de sjældne ingredienser, for at kunne være sikre på at have olie nok også i fremtiden. Det siges, at olie til mange generationer kan findes i den store mestertyv Skjoldbregnes grav. Desværre er der ingen der ved hvor han er begravet eller om graven kan være intakt efter det mange år eller om han i det hele taget blev begravet når det kommer til stykket.
En anden legende siger at Skjoldbregne under gudekrigene - mange år efter hans død - steg ned fra Herrens Riges til Verdenskiven for at infiltrere og bedrage Hans fjender. Efter sigende skulle han have brugt en daggert med et blad af sort ild med frygtelige kræfter under disse krige til blandt andet at snigmyrde himmelske væsener der tjente guderne.