Det følgende er uddrag af Krulls Bog, der antages at være skrevet af Dragekongen Krull nogle menneskealdre efter Pagtens tilblivelse. Der findes så vidt vides ikke længere en komplet afskrift af Krulls Bog.
Fra Den Hellige By, Fæstningen Trino herskede Ylij i Ryus sted efter Gudens Død. Efter en menneskealder og en halv drog Ylij ud og førte krigen til kætterne i Tria. Kæmper og Levende Våben samlet gennem tiderne satte Ylij ind mod Kætterkongen i Trias volde af lig.
...
Da Molokken brød igennem...
...
Ylij gik under bjerget efter kætterne og troldene af guld.
...
Og Ylij bød gøre et sejrmærke 200 favne højt i guld på klippen.
Og det syntes intet af krigsbyttet at koste at fratage guldet til Vinear
...
År efter krigen sov Ylij da Hjurg og hans æt slog ned på Den Hellige By, Fæstningen Trino. Hans søn Jort samlede hæren, men den var ej kampvant og sejrhungrig mere men blød af guld.
Og Fliiw af Morgenrøden satte ild til porttårnet. Jætten Mor slog Fliiw og gik til paladset hvor Fliiws sønner og deres sønner i fem led ventede på ham. Og Mor udfordrede dem til tvekamp. Og Fliiws søn Fararre slog ham men mistede et øje og en klo.
Og de sønderslog byen og brændte paladset.
Og de brændte alle af Ylijs slægt eller brød til ingen mennesker var i live. Men Mors folk lod de frit drage hvorhen de ville.
Og guldet samlede de og tog bort til deres hjem. Men de andre skatte lod de blive. De var ikke røvet fra Trias Lig.
Men Den Hellige By, Fæstningen Trino kaldes nu blandt De Evige for Mors Grav.
...
Gudepræsten Glimmte samlede da sine hære og angreb jætterne og fordrev dem fra landet. Glimmte underlagde sig alle lande, thi ingen kunne værge sig mod Gudernes Spyd.
Den Gyldne Aftervon rejste sig da og dræbte Glimmtes hære. Men atter sejrede Glimmte med det Hellige Våben.
...
Glimmte satte da hovedet på Glusthi og gjorde en helligdom af panseret.
...
Og bjergtroldene kom frem af mørket bevæbnet med malmvåben og guldskjolde. De kastede menneskerne til jorden og fortærede mange ufødte. Skovens ånder værgede sig vel og fordrev troldene til rædslerne i mørket.
...
Efter kampen hvor Den Sidste Stridsmand besejrede Drageætten og bandt den til sin vilje og bød den at vogte på troldene under jorden tog han til Krip hvor Glimmtes søn Dar herskede over verden med Gudernes Spyd og Skovåndernes Hjerte.
Her udfordrede han ham til holmgang med de af hans hird han ville have med. Han kæmpede i uger før hirden lå. Dar trådte da frem til kamp.
Og han gav Gudernes Spyd til Skovåndernes Hjerte og bød at passe på det til han ville hente det.
Men Troldene hviler aldrig. At hvile er at dø, siger de.
De gravede i utalte generationer under Krip.
Og det var Wurix der brød Den Sidste Sten. Og inden dagen var omme var Krip en blodig grav som Troldene kastede til og forseglede med malm, blod og guld. De ting enhver trold sætter højest af alt.
Vin á Fang gik med Gudernes Hjælpere under og fordrev Troldene by for by til deres veje kunne besejles af skibe der flød på blod. Og Wurix samlede sin æt og forlod verdenens lande.
...
Og som menneskerne blev flere og flere og spredte sig til Den Anden Kyst fortrængte de Skovens Ånder. Og de fulgte efter Troldene. Men deres Hjerte tog Gudernes Spyd med at vogte til dets ejer kræver det tilbage eller Verdensskiven forsvinder.
...
Og Pestens Fugle kom og med dem jætter og uhyrer. Og sumpene fik liv. Og menneskerne kunne ikke holde stand. Verden deltes i riger der spredtes for altid.
...
Men dragernes æt vil huske menneskerne storhedstid. Og de vil sikre at den ikke kommer igen.
Og selv Santanun al Garr kan ikke overvinde dem.
Men Den Hvide og Den Røde skal med Den Sorte bringe ny krig hvis de kan enes.
...
Og Den Sidste Stridsmand er ene om at være urørlig af alle. Han er den sidste, thi ingen flere vil komme. Men Den Sorte prøver.