Vore helte:
Heltespirerne er tilbage i havnebyen Nada i Den Gamle Verden. De har brugt deres erfaring fra Gededalen til at finpudse deres evner og er klar til nye eventyr.
Mens heltene er i Nada, får Aslan besked fra et at Vinar-templerne i Nada om at han bedes komme dagen efter midt på eftermiddagen til en snak med en overpræst angående en mission. Der er ikke nævnt noget om nogen detaljer.
Da Aslan møder op, modtages han af Viggur som allerede har besøg af en Tanpræst, Røde Lygte (han tog navnet pga sit ildrøde hår påstår han, lyt ikke til rygter om forretningsinteresser).
Røde Lygte beder Aslan og hans gruppe om at tage til en noget fjern landsby, Bakkedalsøby, som ligger inde i landet mod kanten, faktisk ret tæt på både bjergene og Kantskoven. Tan-præsten Frode (som Aslan kender fra sin tid i Tans Hus), har bedt om hjælp til at bygge et lille stentempel, og har samtidig nævnt i sit brev at Barske Bent fra Vinear-templet i Dataria ikke har været forbi på sine normale månedsture de sidste to måneder. Det må Aslan også godt lige kikke på. Forresten skal Aslan ikke bygge templet, men bare ledsage en gruppe stenhuggere og -byggere. Afrejsen er planlagt til om 3 dage en time efter solopgang fra pladsen foran dette tempel.
Mestertempelbygger Antonio, hans 4 svende Benitto, Dario, Fabio, Gido, Mesterstenhugger Hanzi og hans 5 svende Meinhart, Vigholf, Olaf, Olav, Vertigo, Mestersmed Bisson samt Kokken Bøf samt deres 5 2-spands oksevogne er klar til afgang. Bison og Bøf deler en vogn.
Rejsen er uden problemer til Dataria.
Ifølge Vinear-Templet i Dataria tog Barske Bent fra byen for næsten 3 måneder siden, og de har ikke hørt fra ham siden. Der er ingen der kan huske at der skulle være noget særligt han ville.
Rejsen forsætter fra Dataria. Heltene har fordelt sig så nogle er foran vognene og resten er bagved. Tidselrod er foran og sweeper frem og tilbage foran sporet, faktisk gør han alt det rigtige - bortset fra at opdage bagholdet i tide.
4 gobliner angriber med bueskud fra skjul, og de skyder alle efter stakkels Tidselrod. Han vælger at løbe hen i dækning bag den forreste oksevogn. Aslan kommer løbende fra den anden ende af konvojen og giver noget tiltrængt nødhjælp.
Heltespirene laver herefter et samlet modangreb og får ret hurtigt elimineret modstanden.
Konvojen forsætter herefter uden problemer indtil natten falder på og man finder en god, sikker lejrplads.
Heltespirene forsætter rejsen mod Bakkedalsøby med Mestertempelbygger Antonio, hans 4 svende Benitto, Dario, Fabio, Gido, Mesterstenhugger Hanzi og hans 5 svende Meinhart, Vigholf, Olaf, Olav, Vertigo, Mestersmed Bisson og Kokken Bøf samt deres 5 2-spands oksevogne.
Rejsen er uden problemer til næste baghold hvor nogle gobliner igen angriber fra skjul, hvorefter heltespirerne først afliver goblinerne og derefter begraver dem.
Turen forsætter, og efter et par timer kommer man til en eng hvor der står et sort/rødstribet telt et kort stykke fra vejen. Over et bål er en slags hjort vist ved at blive stegt.
Det viser sig at en adelsdame og hendes livvagt har slået lejr her. De ser ud til at kunne passe på sig selv. De præsenterer sig som Graf Grolfert von Niedergrubbenoberwasser og Brian. Der er ikke spor af heste, men en lille abe ser ud til at passe stegningen af hjorten.
Heltespirerne er ikke helt trygge ved Graf von Niedergrubbenoberwasser, specielt ikke efter at de har fortalt om de gobliner der har overfaldet dem. Det er vist bl.a. kommentaren ”de gobliner kan I godt banke, men I holder jer fra MINE gobliner!”.
Konvojen forsætter mod Bakkedalsøby.
Efter en rolig nat forsætter konvojen til næste baghold. Dette er dog mere lusket idet der er tale om en gruppe gobliner der skyder med buer og da heltespirerne begynder deres modangreb, dukker en anden flok gobliner frem fra deres skjulesteder. Det er også ufint at gemme sig i tildækkede lave huller på en slette langt fra naturlige bagholdssteder.
Heltespirerne redder atter konvojen, og hen under aften ankommer man til Bakkedalsøby hvor Aslans gamle studiekammerat Frode modtager dem. Der bliver snakket en del.
Dagen efter tager heltespirerne tilbage til det sidste bagholdssted på vejen og finder spor efter de lumske gobliner.
Heltespirerne forsætter herefter med at følge sporet og kommer til en huleindgang.
De kan se at der er et andet spor der kunne se ud til at føre til det første bagholdssted.
Heltespirerne beslutter sig for at rydde hulen, og da de kun møder et par grupper af gobliner og en fyr der opfører sig som om han bestemmer, går det rimeligt nemt.
Det eneste problem opstår efter at heltespirerne får åbnet den store kasse med loot. Der ligger en meget stor hugorm i kassen ovenpå de mange mønter (100 gp værdi). Et har af heltespirerne får lejlighed til at afprøve deres modstandskraft overfor skarpe hugtænder og ubehagelig gift; det skal bare soves væk mener Aslan, man han blev jo heller ikke bidt.
Bossen har forresten et spyd med lys i, man skulle næsten tro det var Barske Bents spyd.
Heltespirerne kikker sig omkring, og da alt ser fredeligt ud (nu), bliver goblinerne kulet ned i nogle lave grave udenfor hulen. Herefter er der enighed om at kikke sig lidt omkring og sørge for at komme tilbage til Bakkedalsøby i god tid til aftensmaden.
Mestertempelbygger Antonio bruger noget tid sammen med Sorte Får op at finde den bedste placering af det nye Vinear-tempel i Bakkedalsøby. Det skal også bestemmes hvor stort et tempel der skal bygges. Sorte Får får ikke helt den imponerende bygning han havde drømt op, det vil tage mange år og det er der ikke penge til eller brug for, mener Antonio.
Heltespirerne, Mesterstenhugger Hanzi og hans 5 svende samt en lokal fører, Bernard, tager ud til det gamle stenbrud der ligger ca 4 miles fra Bakkedalsøby. Der er et lidet brugt hjulspor dertil.
Stenbruddet virker lovende, mener Hanzi. Der er en stenbygning der er stor nok til overnatning til 10 personer, og den kan sættes i stand på 2-3 dage. Der mangler bare en dør og nogle træskodder.
Selve stenbruddet er et hul omkring 10-20’ dybt og 50’ gange 40’ i areal. Det ser ud til at de brugbare frådsten kan hakkes/skæres ud startende i en dybde af ca 10’ under jordoverfladen. Frådstenen er dækket af et jordlag der er skovlet hen over der hvor der er gravet ud, så frådstenen stadig er blød. (Frådsten er kalksten der er nemt at tildanne så længe det ikke har været i forbindelse med luft. Udsat for luft hærder det. Ideelt byggemateriale).
Indtil videre virker det fornuftigt at antage at stenhuggerne kan bo ved stenbruddet i 2-4 dage ad gangen mens de henter sten op. Derefter kører de til Bakkedalsøby og tilvirker stenene til kirkebyggeriet ved byggepladsen.
Heltespirerne skal så holde vagt ved stenbruddet dag og nat mens stenhuggerne arbejder der, samt eskortere dem frem og tilbage. Mens de arbejder i Bakkedalsøby, behøver heltespirerne ikke passe på, og så kan de lede efter problemer ude i vildnisset.
Efter et par miles fører sporene ind i en hule. Heltespirerne går ind i hulen og får hurtigt aflivet de sidste gobliner.
Da heltespirerne vil ud igen opdager de at en gruppe orcer venter på dem, og det ligner også et baghold. Meget lumsk.
Der er spor efter orcerne der fører mod Kantskoven, men heltespirerne taber sporet efter nogle timer.
Mesterstenhugger Hanzi foreslår at heltespirerne de næste dage sniger rundt i omegnen af Bakkedalsøby og forsøger at finde ud af hvor alle disse gobliner og orcer kommer fra. Hanzi er ikke glad for at skulle hugge sten ud mens de risikerer at blive overfaldet nat og dag.
Stenhuggerne kan sagtens bruge 5-6 dage i Bakkedalsøby med at finhugge sten.
Indtil videre virker det fornuftigt at antage at stenhuggerne kan bo ved stenbruddet i 2-4 dage ad gangen mens de henter sten op. Derefter kører de til Bakkedalsøby og tilvirker stenene til kirkebyggeriet ved byggepladsen.
Heltespirerne skal så holde vagt ved stenbruddet dag og nat mens stenhuggerne arbejder der, samt eskortere dem frem og tilbage. Mens de arbejder i Bakkedalsøby, behøver heltespirerne ikke passe på, og så kan de lede efter problemer ude i vildnisset.
Krass'a har i løbet af natten fået problemer med helbredet, og bliver behandlet af Sorte Får, mens resten af Heltespirerne tager ud i naturen.
Ved et rent tilfælde lykkedes det heltespirerne at rende ind i en gruppe orcer der var på vej for at lave ulykker ved stenbruddet.
Takket være Lars' gode ven uglen Ulla, får heltespirerne denne gang lavet et baghold, men terrænet er rimeligt tæt bevokset med buske og mindre træer, så det bliver kamp på nært hold.
Efter en kort men brutal kamp, hvor heltespirerne skiftes til at ligge på jorden, får heltespirerne overtaget og de får endda aflivet den ene af de to orcer der forsøger at flygte.
Efter helbredelsen af de mishandlede venner organiserer Aslan en fællesbegravelse for orcerne. Herefter passer det vist med en kombineret sejrsfest, gravøl samt frokost.
Heltespirerne forsætter udflugten ved at følge orcernes spor og snart opdager de at der et stykke forude er 3 mennesker (krigertyper) der målbevidst er på vej i nogenlunde samme retning. De ligner nogen der ved hvor heltespirerne vil hen.
Heltespirerne følger forsigtigt efter mændene. Efter nogen tid kommer de til en lavning mellem træer og buske. Der er 4 primitive hytter i lavningen, omkring 10’x10’ og lavet af grene og den slags. Der er også en huleindgang. De 3 mænd går ind i hulen.
Heltespirerne venter lidt og undersøger så hytterne. Da de er sikre på at der ikke er nogle levende fjernder tilbage, invaderer de hulen.
Hulen har et kammer ca 50’ inde, hvor der er 4 orcer. Der er et tilstødende kammer med yderligere 4 orcer. Nogle af orcerne løber længere ind i hulen ad den gang der forsætter rundt om et par hjørner. Heltespirerne bliver nervøse for at blive overmandet ved kamp i rummet og forsøger at kæmpe fra den trange gang. Planen lykkes så langt at heltespirerne overlever kampen.
Det er forresten også på tide at planlægge en natlig lejrplads ude i naturen.
Næste morgen ankommer Krass'a til Heltespirernes skjulte lejr. Lars bliver nervøs over at det var så nemt at finde dem, så han 'tager mig lige en lille tur rundt i området, I skal ikke vente'.
Heltespirerne antager at Lars har fundet et interessant spor, og beslutter sig for at genbesøge hulen med orcer. Orcerne skulle jo nødig stikke af og lave ulykker andre steder.
Med Krass'a i fronten genoptages hulebesøget. Nu skal der virkelig sælges øretæver!
Da Heltespirerne får kæmpet sig frem til hovedkammeret, ser de at de 3 mænd de tidligere fulgte efter ligger døde på gulver. Det ser ud til at de lige er blevet dræbt af de orcer der stadig står op, ikke af dem der også ligger på gulvet.
Heltespirerne kaster sig over orcerne og får dem banket ned. Herefter stater den mere besværlige opgave med at et dusin lig transporteret ud af hulen og lootet, gravet huller til ligen samt foretaget en passende begravelse.
Det mest interessante loot som Heltespirerne finder er en Bag of Holding som chef-mennesket havde på sig. Den indeholdt kobbermønter svarende til ca 20 guldmønter. Mistænkeligt!
Heltespirerne vender tilbage til Bakkedalsøby. Her snakker de med Sorte Får om hvad de har fundet, og man bliver enige om at det kunne ligne at manden med pengesækken var en mellemmand mellem en overboss og den orcboss som Heltespirerne fik aflivet.
Heltespirerne planlægger en ny udflugt, denne gang ikke mod Kantskoven, men op i bjergene.
Heltespirerne bruger et par dage i Bakkedalsøby på at lægge planer med Sorte Får, Mestertempelbygger Antonio og Mesterstenhugger Hanzi.
Planen er at tage et strejf op i de nærliggende bjerge, idet man gætter på at der er en større orc-lejr et sted deroppe. Mistanken er at pengemanden fra orcernes skov-lejr kom fra en over-boss som heltespirerne meget gerne vil møde.
Før afgang, beder Graf von Niedergrubbenoberwasser heltespirerne om at hvis de finder hendes teenagedatter i problemer, så redder de hende. Det lover Heltespirerne.
Heltespirerne tager op i bjergene, dvs de vælger klogt at holde sig til dalene da det er nemmere for deres kærre. Det viser sig at være en god ide, da de finder et spor efter nogen der også er på vej op i bjergene. Heltespirene vælger at følge sporet.
Et pænt stykke oppe i en dal kommer Heltespirene til et sted der ser beboet ud. Der er en stor dør indsat i en næsten lodret klippeside. Ved siden af døren er der en 20’ niche fyldt med store brændestykker. Foran døren og nichen er der et stort bord med 8 solide siddepladser lavet af træstubbe samt en bålplads beregnet til madlavning.
Heltespirene åbner forsigtigt døren og begynder at undersøge hvad de har fundet. Der er en lang gang med et siderum med skrammel, samt 2 døre der er spærret med tværbjælker. Derefter er der et par ekstra rum, bl.a. noget der ligner et våbenkammer. Til sidst finder Heltespirene Svenn i hans soveværelse. Svenn er en stor trold med stor næse, blå bukser samt hjelm med horn. Han er venlig og har afgjort ikke opfundet den dybe tallerken. Han er også sulten og noget sur over at ’Hun ikke har lavet mad længe’.
Heltespirene giver Svenn lidt at spise og bliver på den måde gode venner med ham. Svenn fortæller at han bor alene her. Han fik besøg af en mand for et par dage siden, men han snakkede og var irriterende, så Svenn spærrede manden inde i rummet ved indgangen.
Heltespirene spørger Svenn om de må åbne døren og snakke med manden og det er da i orden. Desværre viser det sig at manden ligger død derinde. Sven udbryder at ’Hun har dræbt ham’. Heltespirene mener at manden må være død af tørst.
En del snak senere er Heltespirene klar over at Svenn har spærret ’Hende’ inde bag den anden dør – hun var også irriterende. Svenn går ind og tager sig en lur. Heltespirene undersøger liget og finder en scrollcase der indeholder et papir hvor der står noget om at bossen mener at Gruzk skal overfalde landsbyen og hærge begge præster, tempelbyggerene samt krofatter, men IKKE kromutter!!
Heltespirene åbner den anden spærrede dør og kommer ind i et køkken. Der står en teenagepige i sort kjole og hvidt forklæde. Hun ser ikke alt for glad ud.
Da hun ser Heltespirene, lyser hun noget op, specielt da det er tydeligt at Svenn ikke er sammen med dem. Hun begynder at snakke på elversprog, men hun begynder hurtigt at famle efter ord og med et ’nå, skidt’ skifter hun til menneskesprog. Hun fortæller at hun hedder Fifi og har taget arbejde hos Svenn som kokkeenepige, men at hun egentlig er dragesociologstuderende, og håber på at kunne finde en drage, Hun er forresten heller ikke elver, men synes at der er mere stil over at være elvisk stuepige. Fifi fortæller at Sven spærrede hende inde for en uge siden efter at hun havde forsøgt at liste oplysninger ud af ham.
Heltespirene tilbyder Fifi at hun kan tage med dem. Fifi accepterer og henter sine få ejendele fra naborummet som åbenbart er en form for spisekammer.
Heltespirene forsætter glade med kærre og stuepige; på nogle få dage har de reddet Graf von Niedergrubbenoberwassers datter samt fundet bevis for at der er en overskurk et sted. Den døde mand må have været en kurer der tog fejl af hvor han var, og derfor troede at Svenn var en af skurkene. Heltespirene er heldigvis alt for kloge til at forveksle folk på den måde.
Heltespirene finder spor efter 3-4 orcer i nabodalen. Det kunne være at de er på vej fra overskurken til den underskurk Heltespirene tidligere myrdede nede i Kantskoven.
Heltespirene følger sporet og efter en dag får de indhentet de onde orcers natlejr. Et voldeligt overfald og nogle begravelser senere er Heltespirene klar til at følge sporet tilbage og på den måde finde overskurken.
Heltespirerne følger sporet efter orcerne og kommer til et sted hvor der er spor efter 2 heste der har krydset ’deres’ spor. Heltespirerne følger de nye spor og kommer snart til en lille lejr der bærer tydelige spor efter at en person er blevet voldeligt overfaldet og bortført. Hestene er også blevet bortført.
Heltespirerne forsætter til deres gamle spor og forsætter jagten.
Det næste de oplever er en stor sur bjørn der kommer væltende ud af buskaset og kaster sig over dem. Bjørnen får ikke helt nedlagt Tidselrod inden hans venner får reddet ham. Lars finder en pil i ryggen af den døde bamse, hvilket kan forklare dens dårlige humør.
Heltespirerne følger igen sporet efter orcerne og møder snart en sfinks der straks præsenterer sig som ”Jeg er Jørgen, jeg er veganer, hvem er I for nogen og hvad laver I her?”.
En hel del spørgsmål og svar senere er Heltespirene klar over at Jørgen leder efter et nyt sted at bo, fordi alle de gode steder her i området er optaget af hans store familie (der alle hedder Jørgen). Heltespirene er også ved at blive klar over hvor besværligt det er at være veganer. Heldigvis kommer Heltespirene til at nævne den døde bjørn, hvorefter Jørgen erklærer at ”Bjørn er vegansk”. Heltespirene begynder at få en mistanke om at Jørgens definition af ”vegansk” hænger sammen med hvad der er af velsmagende mad ved spisetid. Heltespirene viser Jørgen hen til bjørnen og under måltidet bliver alle gode venner.
Heltespirene fortæller Jørgen om deres plan om at finde en større samling orcer for at myrde dem alle sammen. Jørgen mener at det må være smartere kun at myrde overorcen, og det har han nogle tips til. Heltespirene skal bare udfordre overorcen om hans plads i hierakiet. Det kan en af Heltespirene når han har vundet over en underlederorc, efter at have udfordret denne, og det kræver bare en sejr over en underunderlederorc, og det kræver bare at kunne overbevise underunderlederorcen om at det er en legal udfordring.
Heldigvis ved Jørgen at en lille gruppe orcer tidligere er taget hen til en hule, så mon ikke der kan skaffes en udfordringsgrund der?
Det forslag smager af vold, så Heltespirene er straks med på den ide.
Heltespirerne mv tager hen til hulen. Jørgen farer næsten ikke vild på turen.
Fifi og Jørgen holder kærren og muldyret med selskab mens Heltespirene går ind i hulen.
Det viser sig at orcerne har kæmpet sig gennem nogle rum bevogtet af levende skeletter. Et stykke inde finder Heltespirene orcerne ligge døde på gulvet. En kort kamp med de levende skeletter senere, giver mulighed for list lootning. Orcbossen havde en slags magisk demonmaske på, det må være en god udfordringsgrund at eje den! Heltespirene forsætter udforskningen og nogle skeletter senere finder de en stor glaskrukke med hovedet af Barske Bent i noget alkohol. Den glaskrukke bliver omhyggeligt placerer et sikkert sted på kærren.
Heltespirerne finder frem til den store orc-lejr, takket være Ulla der har det store overblik i de højere luftlag.
Heltespirene møder en mindre gruppe orcer og forbereder sig på at myrde og hærge som normalt, men de virker ikke fjendtlige, så Jørgen minder dem om at planen var at overtager orchorden ved at myrde sig vej gennem lederskabet.
Det går ikke helt som planlagt.
Den udvalgte udfordrer, Krass’a, med demonmaske, begynder at puste sig op. Det medfører en del interesseret snak fra orcerne, det viser sig nemlig at demonmasken tilhørte deres gamle overboss og ligesom var hans værdighedstegn.
Orcerne vil ikke slås, men deres leder får med ledende spørgsmål listet Heltespirenes plan ud af dem. Orcbossen Kurt griner smørret og fortæller Heltespirene hvordan reglerne for udfordring af en leder er: hvis man er leder, kan man udfordre sin nærmeste overordnede leder uden videre. Er man ikke selv leder, kan man udfordre en leder på laveste niveau, forudsat at man har status nok – og det er den udfordrede (eller hans folk) der bestemmer hvad der er status nok. Ved alle udfordringer er det den udfordrede der alene bestemmer hvordan kampen skal afgøres.
Kurt nævner også lige at hvis Krass’a vinder over en leder på et højere niveau, er det jo nødvendigt at finde en der kan overtage den lederrolle Krass’a så afgiver, og da Krass’a ikke kender alle orcerne er det vel nemmest at udpege en som har erfaring i ledelse af orcer på netop det niveau, og hvis han ovenikøbet kender de krigere han skal lede er det jo en ekstra fordel.
Efter at alle har tænkt lidt over det, accepterer Kurt Krass’as udfordringer. Kurt vælger at det skal afgøres ved armlægning, bedst ud af 3. Krass’a taber den første kamp, men ender med at vinde 2-1. Kurt og hans mænd fører Krass’a og de andre hen til den del af orclejren hvor Krass’as folk holder til. Kurt introducerer den ny boss, og alle virker rimeligt tilfredse.
Næste morgen fører Kurt Krass’a og de andre Heltespirer hen til ’Onkel Voldmer’, boss over underboss Krass’a. Voldmer virker ikke specielt overrasket over at blive udfordret, og vælger at det skal afgøres ved kamp mellm ham, og Krass’a uden indblanding fra andre. Den der først bliver ramt taber!
Det lykkes igen Krass’a at vinde tvekampen. Og Krass’a udpeger straks Kurt til at overtage den lederpost han også havde for et par dage siden.
Næste dag er det så Volmers fætter Gnask-Kas der bliver udfordret. Denne gang bliver der tale om en nævekamp til taberen bliver slået ud. Det bliver en imponerende kamp, men det lykkes dog Krass’a at besejre Gnask-Kas. Aslan viser storsind og helbreder begge kamphaner. Krass’a vælger at Onkel Voldmer er bedst egnet til at overtage den ledige lederpost.
Dagen efter er det så overbossen Killroy der skal udfordres, og han vælger kamp til døden i arenaen, med livvagter!
Denne gang flyder blodet i strømme, men det lykkes Heltespirerne at få overtaget efter lidt tid. Krass’as første handling som overchef er at udnævne fætter Gnask-Kas til at udfylde det ledige hul i magthierakiet.
Ved sejrsfesten bagefter opdager Heltespirerne at Killroy sammen med en Santanum-præst Box havde overtaget ledelsen for nogle måneder siden.
Dagen efter er der en af orcerne der kommer i tanke om at vise Heltespirerne at de har fanget en ung pige (og hendes to heste). Det er dog kun pigen de har sat i et træbur.
Heltespirerne får befriet pigen som viser sig at være Graf von Niedergrubbenoberwassers forsvundne datter, så det var et ekstra problem der er løst.
Heltespirernes største problem nu er at få skaffet deres mindre hær af orcer et sted hen hvor de ikke giver problemer.
I første omgang drager alle til en ny lejr tættere på Bakkedalsøby. Aslan og et par andre tager til landsbyen og ordner sagerne der. En af karlene i landsbyen får meget travlt med at forsvinde; han var åbenbart også vildt betaget af kromutter.
Graf von Niedergrubbenoberwasser tilbyder at sørge for skibslejlighed (og arbejde) til orcerne i Den Nye Verden, hvis Heltespirerne sørger for at få dem til havnebyen lige på kantsiden af Kantskoven. Det synes Heltespirerne er en god ide. Jørgen tager med, det lyder som et spændende sted med masser af nye ting at se og snakke om. Fifi tager også med, hun er begyndt at overveje et bistudie i Sfinkssociologi mens hun leder efter en drage hun kan bruge til sin hovedopgave.
Aslan og et par andre Heltespirer tager herefter til Datana, hvor Aslan overleverer Barske Bents velbevarede hoved til templet. Aslan modtager til gengæld Barske Bents Spyd.